Medlemskab
Vil du være medlem af Dalbyhøj Kogræsserlaug - så kan du blive skrevet op som ventelistemedlem. Det gør du ved at udfylde formularen til højre herfor.
Hvert år i november bliver de nuværende medlemmer inviteret til at deltage i det kommende år - det sker ved at, de betaler et depositum på kr. 1.000,- pr. anpart. Når vi har passereret 1. december, opgør vi antal gentegnede anparter og begynder så at kontakte ventelistemedlemmer for at høre om de stadig er interesseret.
Vi kan have op til 40 anparter, som svarer til 10 køer.
Som medlem af Dalbyhøj Kogræsserlaug forpligter du dig, sammen med en anden anpart, til at tilse dyrene - normalt har man to - tre vagtuger i løbet af sæsonen. Derudover har vi et antal arbejdsdage - hvor du som minimum skal deltage i 2. Disse arbejdsdage varer normalt 2-3 timer og afsluttes med en øl/vand - som regel er der lidt spiseligt enten før eller efter arbejdsdagen. Deltager man ikke i mindst to arbejdsdage, er der et strafgebyr på kr. 250,- pr. udebleven arbejdsdag.
Kontingentet er i øjeblikket kr. 3.500,- pr. anpart (inkl. depositummet på kr. 1.000,-), og for denne pris får man så kød svarende til et kvart dyr. De sidste par år har slagtevægten for et kvart dyr været mellem 60 til 80 kilo.
Når året er gået og regnskabet endeligt gjort op for sæsonen udregnes en kilopris, så alle anparter kommer til at betale den samme pris pr. kilo. Reguleringen bliver efteropkrævet/tilbagebetalt i forbindelse med opkrævning efter generalforsamling (ca 1. marts året efter). Hvis man ikke aftager kød i efterfølgende år, kan du opleve en opkrævning/efterbetaling. Kiloprisen har i foreningens levetid svinget mellem kr. 34,80 kr. til kr. 55,50 - de senere år mellem kr. 44,- og kr. 55,-
Medlemmerne er glade for, at vi gør nytte i området, og vi glæder os hvert år til det dejlige kød, vi får med hjem til fryseren.
Kød fra dyr, der har det godt, smager bare bedre!
Du kan blive optaget på venteliste til sæsonen 2024, hvor vi slipper kørene på græs omkring den 1. april 2024.
Ønsker du at blive skrevet op skal du blot udfylde formularen herunder.
Copyright © All Rights Reserved